Kender du det med at have været på ferie i en uge eller to, og så komme hjem til helt slatne og visne blomster? Men hvordan får man flotte havekrukker efter ferien? Kig med her og få lidt tips til en flot have, også efter en uges ferie.
Værn om dine smukke krukker
For det første er det super vigtigt, at du passer rigtig godt på dine krukker hele året. Det betyder, at du skal tage dine krukker ind om vinteren, så de undgår frostsprængninger og alger. Hvis du ikke har mulighed for at tage dem ind, så husk at gøre dem rene for alger når du når foråret.
Sørg også for at de ikke står i vejen for plæneklipperen, så der kommer skår i. I det hele taget drejer det sig om at passe super godt på dem. På den måde kan dine havekrukker holde rigtig længe, og du får optimal glæde af dem.
Hvis du ikke har mulighed for at tage krukkerne indenfor om vinteren, kan du eventuelt beklæde dem med gran eller plastiksæk. På den måde værner du både om blomsten i krukken og selve krukken.
Sørg for selvvanding eller en til at passe dine blomster
Når ferien nærmer sig, er det super vigtigt at overveje, om du kan nøjes med at vande blomster og planter lige inden afrejse, eller du skal ud i noget med selvvanding eller en sød nabo til at passe planterne for dig.
Hvis det er planter der står i skygge i havkrukkerne, kan det være nok med en god vanding inden afrejse. Men står havekrukkerne på solsiden, eller det er blomster og planter der ikke må tørre ud, bliver du nødt til at sørge for lidt mere.
Du kan enten vælge at købe et vandingsanlæg, eller lave dit eget. Søg på internettet efter guides til at lave sit eget, hvis du vil spare penge. Du har også den mulighed, at du kan spørge en nabo, om de vil med at vande havekrukker, mens du er væk. Måske kan I lave en gensidig aftale om at passe hinandens ved ferier.