Berlin er på mange måder en fantastisk storby. Du finder pulserende storbyliv, fantastisk historie og mange forskellige kulturer og oplevelser i den tyske by Berlin.
Men hvad gør man egentlig hvis man kun kort skal igennem Berlin, og kun har et par få timer til at opleve noget. Hvad skal man vælge, og hvad kan man nå.
Her i artiklen får du et par forslag til tre ting du skal se i Berlin, men først lige et par gode råd.
Planlæg hjemmefra
Selvom mange ting ligger i gåafstand fra centrum, så kan du hurtigt bruge meget tid på at komme rundt i Berlin, og især hvis du gerne vil opleve ting der ikke lige ligger i centrum.
Derfor er det en rigtig god ide at planlægge din tid i Berlin hjemmefra, jo grundigere du har planlagt, jo mere får du ud af dine oplevelser.
Det er f.eks. muligt at købe sightseeing billetter, billetter til offentlig transport, indgangsbilletter osv. hjemmefra via nettet, så man ikke skal bruge tid på at stå alt for meget i kø for det, og så er der jo mange gratis attraktioner som for eksempel Berlinmuren.
Vælg ud fra interesser
Her i artiklen får du 3 forslag til noget som de fleste betragter som “must-see” i Berlin, men du kan selvfølgelig få lige så meget ud af selv at planlægge din dag, alt efter om du rejser alene, med børn, med venner eller veninder.
Er i nu mest sportsinteresserede vil det nok have mere interesse for jer at se det olympiske stadion, end at gå på museum, og er det 2. verdenskrig, så er Berlinmuren jo oplagt.
Top 3 must see i Berlin
Hvis du er helt på bar bund og ikke aner hvad du skal se eller opleve i Berlin, så kommer her en top 3 over hvad de fleste tager til Berlin for at se.
- Man kan selvfølgelig ikke tage til Berlin uden at se den berømte Berlinmur, læs mere om den her https://www.berlinmuren.dk/
- Brandenburger Tor – Det historiske symbol for Berlin
- En gåtur på Unter den Linden, med udgang fra Brandenburger Tor, og ned til Berliner Dom.
Tager du punkt 3 så får du lidt ekstra med, da du her har mulighed for at shoppe lidt souvenirs, og se mange historiske bygninger.