At have et job som børneguide er ikke bare et arbejde eller et job – det er en livsstil! En livsstil krydret med glæde, ansvar og en meningsfuld hverdag med børn. Hver dag skaber du livslange ferieminder for børnene, og du er med til at gøre både forældrenes og specielt børnenex ferie uforglemmelig. Måske du selv har været på ferie som barn, hvor du mødte de fantastiske børneguider i børneklubben? Mange husker deres guider for evigt.
Utopia Guideskole er en 5 ugers guideuddannelse på Mallorca eller i Val Thorens, hvor de første 4 uger er grundforløbet, hvor du lærer alle kundskaber indenfor retorik, service, salg og viden i rejsebranchen for at blive en fantastisk guide. Den sidste uge på uddannelsen er det muligt at vælge et skræddersyet specialmodul, der giver en dybdegående indblik og uddannelse i det spændende job som børneguide. Læs mere om, hvad du kan med guideuddannelsen og jobbet som børneguide!
Arbejdsopgaver som børneguide
En børneguide er en dedikeret person med en passion for at arbejde med børn, og som leverer et trygt og sjovt dagsprogram for børn og familier på ferie. Guiden er ansvarlig for at skabe en tryg og sjov ferie for hele familien med fokus på børnene. Det indebærer planlægning af uforglemmelige oplevelser som pooldisco, pizza night og maskot fødselsdage.
En børneguide arbejder på et familie-koncepthotel for et rejseselskab, hvor feriegæsterne køber sig ind i et koncept, hvor der er masser af aktiviteter, tryghed og andre legekammerater til børnene. Som børneguide er man ansvarlig for børneklubben og skal finde sit indre legebarn frem – om det er på pisten i Alperne eller på stranden i Grækenland.
Specialmodul ”Børneguiden”
Utopia Guideskole er kendt for at uddanne professionelle guider til forskellige specialområder, herunder “børneguiden”. Specialmodulet fokuserer på at give dig kompetencer indenfor pædagogik, kreativitet, interaktion med børn, planlægning af arrangementer, krisehåndtering og kommunikation med børn i alle aldre.
På specialmodulet vil du blandt andet gennemgå emner som:
- Aktiviteter med læring og brandprincipper
- Børns udviklingsstadier
- Organisering af børneklub og aktiviteter
- Dans og bevægelse
- Særlige behov hos børn
- At arbejde på et koncepthotel
- Kreativ udfoldelse
- Praktisk afprøvelse
Specialmodulet er opbygget på grundprincipperne, at forståelse for børns adfærd og behov er afgørende for at skabe en meningsfuld oplevelse. Desuden indebærer specialmodulet også et besøg på Spies’ Sunwing resort, hvor teoretisk viden omsættes til konkrete oplevelser. På den måde sættes din kreative udfoldelse i gang, så du er klar til at hoppe direkte i en guidepolo.
Jobmuligheder som Børneguide
Utopia Guideskole åbner dørene for jobmuligheder som børneguide gennem et bredt netværk af samarbejdspartnere. Rejsebureauer som TUI, SPIES, APOLLO og SUNWEB er blandt dem, der søger børneguider til mange af deres feriemål. Uddannelsen åbner også døre til job på fitnessresorts som f.eks. Club La Santa eller Playitas. Ved guideuddannelsens slutning ankommer rejseselskaberne til guideskolen og holder jobsamtaler, hvor man som elev kan søge et job som børneguide.
Hvorfor skal man arbejde som børneguide?
At være børneguide er mere end et job; det er en kilde til daglig glæde og mening. Observationen af børns udvikling og glæde er utroligt tilfredsstillende og gør dette til en fantastisk karrierevej.
At være børneguide i udlandet åbner dørene til en givende oplevelse. Samtidig har du en hverdag på destinationer som Grækenland, Spanien, Thailand, Dubai, Caribien og lignende, som er Skandinaviens foretrukne rejsemål.
Vejen til jobbet som Børneguide
Hvis du drømmer om at blive børneguide med Utopia Guideskole, er vejen enkel. Ved guideskolens start introduceres forskellige specialmoduler, herunder børneguide. Du har friheden til at vælge det, der fanger din interesse, uanset om det er børneguide, fitnessguide, ungdomsguide eller ledelse.
Utopia Guideskole ruster dig med de nødvendige færdigheder og værktøjer til at lykkes i denne fantastiske rejse med børn. Træd ind i verden som børneguide og oplev et job, der giver livet en dybere mening.