Vi ved alle, at belysningen er en vigtig del i hjemmet. Dette gælder også når vi rykker vores hjem ud i campingvognen, autocamperen eller teltet. I denne artikel, kan du læse vores tips til hvilke lampetyper der egner sig bedst til campingturen, alt efter dit behov. Her kan du både læse om campinglamper der er batteridrevne, solcellelamper og opladelige lamper, der alle passer perfekt til en tur på camping.
Campinglamper med batteri
Selvom der er strøm de fleste steder på campingpladsen og i campingvognen, er der tidspunkter hvor man ikke lige har adgang til et strømstik. Dette kan være når man ligger i telt, eller hvis man sidder udenfor sin campingvogn ved havebordet. Her kan det være rart med en batteridrevet lampe, der kan tages med rundt uden at skulle sluttes til strøm. Der findes mange forskellige (især bord)lamper der er på batteri. På den måde kan du tage lampen med hvor end det passer dig.
Solcellelamper
Man kan også få lamper der kører på solcelleenergi, som ikke kræver nogen former for opladning. Om sommeren er der jo (som regel i Danmark) godt med sol og det er jo også hér, at vi oftest er på camping. Solcellelamper fås både som fakkelspyd der kan stå udendørs, ligesom de også laves som bordlamper.
Opladelige lamper
Nogle af de lamper der er mest populære til campingturen, er de opladelige lamper. Med en opladelig lampe, kan du nemlig både bruge den inde i campingvognen eller forteltet, men også tage den med ud, hvor der ikke er strøm. En opladelig lampe kommer med en ledning, lige som alle andre lamper, forskellen er bare, at denne kan tages ud, hvorefter lampen har eksempelvis 5-6 timers lysetid uden den behøver være tilsluttet en kontakt. Der laves også opladelige lamper med indbygget højtaler, som udover at kunne lyse også kan spille musik. Disse er yderst populære i haven, men kan også bruges til strandturen eller en tur på fodboldbanen. Nogle af disse lamper, har endda også en indbygget powerbank, så du kan oplade din mobiltelefon eller anden enhed, mens den spiller musik eller lyser. Dette nedsætter naturligvis batteriets levetid en smule, men det er ikke desto mindre en mulighed.
Vi håber, at vi har været med til at inspirere dig og vise dig hvor mange forskellige belysningsmuligheder der er, når det kommer til campinglamper og udendørslamper generelt. De ovennævnte lampetyper er blot nogle af de mest velegnede lamper til campingturen, når det gælder udendørs brug. Når det kommer til den indvendige del, i enten autocamperen eller campingvognen, er plafonder en god idé at anvende, da der typisk er forholdsvist lavt til loftet og disse kun rager ganske få centimeter ned fra loftet. Derudover giver de et godt og spredt lys, som lyser til alle sider.