Lissabon er Portugal’s hovedstad og kendt for sin flotte og farverige arkitektur, den smukke Tagusflod, der bugter sig gennem byen og for de gule sporvogne, der binder Lissabon sammen.
Men der er meget mere at komme efter når du besøger Lissabon.
Med de lune sommermåneder og milde vintermåneder kan du nemt nyde godt af Lissabon året rundt. Byen er super smuk at gå på opdagelse i og derfor spiller det dejlige vejr naturligvis en stor rolle.
Det siges, at Portugal har 300 dage med sol på om året, så der er stor sandsynlighed for solskinsdage uanset tidspunktet på året, hvor du planlægger din storbyferie.
Byen med de syv bakker byder på fantastiske udsigtspunkter og grønne områder, hvor du kan nyde et glas afsindig lækker og billig vin produceret i en af de formidable vinregioner i Portugal.
Udsigtspunkterne er nemme at finde og du vil med sikkerhed finde mange af dem på din opdagelse gennem Lissabon og nyde, hvor fantastisk smuk byen.
I Lissabon er der live musik på alle gadehjørner. Unge og gamle musikere bidrager til den skønne sydeuropæiske stemning, når de spiller og synger fra byens små pladser og gadehjørner.
Lissabon er fyldt med historie, kultur og selvfølgelig gode røverhistorier. Og ingen er bedre til at fortælle dem end de lokale. De er nemlig eksperter i “de gode gamle dage” og vil med glæde fortælle dig om dem.
De værner og elsker deres by og det kommer til udtryk på mange forskellige måder.
Det portugisiske folkefærd består af varme og imødekommende mennesker, som sætter pris på at dele alt hvad de ved om deres land med de tilrejsende turister.
Derfor skal du ikke holde dig igen med at spørge portugiserne om hjælp, når du er i Lissabon.
I denne video guide tager bloggerne Amalie og Joen dig med på opdagelse i Lissabon. Det danske par har nemlig dedikeret flere år af deres liv til Portugal og har boet rundt omkring i landet.
Til dagligt beskæftiger de sig med deres livsstil blog til både kvinder og mænd.
Deres hjerte hører hjemme i Lissabon og i denne guide tager de dig med rundt til alle deres yndlingssteder i byen.
<iframe title=”YouTube video player” src=”https://www.youtube.com/embed/nFF202yQcGA” width=”560″ height=”315″ frameborder=”0″ allowfullscreen=”allowfullscreen”></iframe>
Hvis du elsker mad er Lissabon den perfekte storbysferie.
Portugal og specielt Lissabon rummer et mekka af kulinariske oplevelser, hvad end du er til fine dining på Michelin restauranter eller er mere til at sidde på en lokal familieejet restaurant og nyde dagens friske fisk og andet godt.
Her i byen spiser du nemlig godt. Lokal og national produktion er portugisernes stolthed og de er efterhånden også ved at dukke op på den internationale bane med deres fremragende vin, ost, olivenolie og meget mere..
Men i Lissabon fylder det internationale køkken også på den kulinariske scene.
På denne food tour får du den fulde guide til hvad og hvor du skal spise på dit visit i Lissabon.
<iframe title=”YouTube video player” src=”https://www.youtube.com/embed/D0Wd9LmeG3I” width=”560″ height=”315″ frameborder=”0″ allowfullscreen=“allowfullscreen”></iframe>