Sandaler er en alsidig sommersko, som fås i mange forskellige afskygninger. Hvilke du skal vælge afhænger derfor af hvad du skal bruge dem til.
Egentlig er det smart at have flere forskellige slags sandaler, da et par vandresandaler ikke rigtigt kan bruges til et sommerbryllup og omvendt. Hvis du har svært ved at finde rundt i sandalverdenen kan du læse med her og blive lidt klogere på den. Du kan også gå på jagt på hjemmesider som Nordsko.
Skal det være en rigtig outdoor-sandal?
Sandaler er oplagte at bruge som outdoor-sko om sommeren, når du skal i haven, gå lange ture eller måske flytte. Ved at bruge sandaler undgår du svedige fødder og samtidigt kan dine tæer også få lidt kulør.
Når du skal vælge outdoor-sandaler er det vigtigt, at de er gode at gå i. Du skal selvfølgelig også kunne lide deres udseende, men det er komforten der er vigtigst. Det er også en fordel, hvis du kan justere på sandalens remme. På den måde kan du tilpasse dem præcis til din fod.
Hvad farver angår, er det en god idé at vælge dem i en mørkere farve. Hvide og lyse sandaler kommer rigtig hurtigt til at se beskidte ud, især når de bruges til havebrug eller lange gåture.
Det kan dog være, at dine outdoor-sandaler skal gås til, før de bliver rigtig gode at gå i. Dette er dog normalt, så hvis du får en vabel eller to er der ingen grund bekymring. Det skal nok stoppe igen inden længe.
Brug dine sandaler som hverdagssko
Sandaler er også utroligt anvendelige som hverdagssko om sommeren. Det er rart, at kunne få lidt luft til tæerne og med lidt neglelag på tåneglene ser det også rigtig elegant ud.
Du kan vælge imellem mange forskellige slags hverdagssandaler, blandt andet om de skal være med eller uden hæl. Hvis du ønsker at bruge dem til hverdag, kan det dog være en god idé at vælge dem uden hæl. Det afhænger naturligvis af, om du er god til at gå i sko med hæl og hvor meget du i gennemsnit går om dagen.
Når du skal vælge sandaler til hverdagsbrug, skal du også tænke på, om de er gode at gå i. Det er simpelthen så træls at gå rundt i nogle sko, som man får vabler af. Derudover skal de også sidde ordentligt fast på foden.
Sandaler som festsko
Sandaler kan også sagtens bruges som festsko. Hvis du vil bruge dem som festsko er det oplagt at vælge nogle med hæl på. Sko med hæl bliver automatisk lidt mere festlige og de kan være med til at omdanne ethvert outfit til et sæt festtøj.
Et par flade sandaler kan dog også sagtens bruges som festsko. Du kan f.eks. vælge nogle sandaler i en kraftig farve eller i materialer som lak eller velour.
Når du vælger sandaler som festsko skal du selvfølgelig stadig tænke over, at du skal kunne holde ud at gå i dem. Det er dog ikke helt lige så vigtigt, som der er, når de skal bruges til outdoor-brug eller til hverdag.