
Bare rolig. Selvom titlen på denne artikel godt kunne tolkes som en anelse mere sørgmodigt, og at du skal huske at oprette dit testamente, inden du stiller træskoene, så er det faktisk mere bogstaveligt ment.
Husk at skriv dit testamente før du rejser. Det kan være på en jordomsejling, hvor du rejser rundt i verden i 3 år, eller det kan være en uge på Mallorca.
Men en ting du vil opleve, er at du for alvor har sat dig selv fri for en bekymring, som ellers kan ligge og hvile over hovedet på en som en tung grå sky.
Samtidig, så kan du være med til at frigøre dine efterkommere fra en masse bøvl, ved allerede i god tid at have fuldstændig styr på, hvad der skal ske med dine ejendele og formue, inden du tager ud på rejsen.
Hvor skal jeg rejse hen?
Nu hvor du har fået fuldstændig styr på, hvad du efterlader til hvem, den dag du sjæleligt tager på den store rejse væk fra jorden, så kan du pludselig også se en masse muligheder i forhold til, hvad du gerne vil opleve, mens du rent fysisk stadig er her.
Her kan det straks være en anelse mere kompliceret af finde den ideelle rejsedestination. Men omvendt så har du jo også frigivet dig selv til at kunne prøve det hele.
Du kan jo starte med at udforske det kolde og barske nord, som med sin fantastiske naturfænomener og dragende dybe stilhed vil forandre dit syn på verden for altid. Oplev en indre ro og mening med livet, som du måske aldrig før har oplevet.
Herefter kan du jo vende snuden mod syd, hvor dasende palmeøer venter, med lyden af bølgebrus som svæver roligt ind over det varme sand.
Formålet med denne artikel
Grunden til vi i denne artikel sammenholder det at skrive testamente med det at rejse, er for at male et ganske bestemt billede.
Nok kan livet føles langt, men i virkeligheden er vi her kun et kort øjeblik. Før du ved af det, så har du udåndet sidste suk, og når den tid kommer, så er det vigtigt at kunne efterlade denne verden som en fri sjæl, der har oplevet alt det, som du ville.
Samtidig kan du hjælpe dine efterkommere med nogle helt skarpe linjer i forhold til, hvem der skal arve hvad efter dig, så du også slipper dine efterkommere fri fra konflikt og fortvivlelse.
Derfor vil vi netop anbefale dig at oprette testamentet allerede i dag, så uanset hvor livets rejse fører dig hen, kan du rejse ud i verden som en fri sjæl.