
Skal du ud i den store verden når corona engang tillader det igen? Så er der mange der lige nu kigger på en tur over atlanten, hvor Mexico er et populært rejsemål. Mexico byder på rigtige mange oplevelser, men her i denne artikel er det især mad og drikke vi fokusere på. Mange forbinder Tequila med en dårlig spiritus, “den med hatten” og en dårlig bytur. Men vidste du, at man ikke drikker den famøse Tequila i Mexico? Det gør man ikke fordi den simpelthen er for ringe! Nej, de lokale mexicanere drikker kun tequila som er 100% Blue weber agave – det er nemlig den man laver god Tequila på. Al Tequila som ikke er 100% agave, de er såkaldte mixto Tequilaer – og indeholder kun 51% agave Tequila og så 49% af det billigste sprøjt man ellers kan finde. Så er det ikke så underligt at slutproduktet ikke er noget at skrive hjem om!
Skal du derfor en tur til Mexico, så skylder du dig selv at smage en god rigtig Tequila, og så længe du kan se der står 100% agave på flasken, ja så går du ikke helt galt i byen. I Danmark er der et begrænset udvalg af god Tequila, men du kan godt støve en 10-20 gode flasker fra danske Tequila importører.
Mezcal – Tequilaens “Fætter”
Er du til spiritus med et godt hint af røg, ja så skal du helt sikkert prøve at smage den mindre kendte mexicanske spiritus Mezcal. Den laves ligesom Tequila på agaveplanten, dog ikke nødvendigvis den blå agave som er et must i førstnævnte. Det giver Mezcal lidt mere frihed til at vælge andre agaveplanter, op i mod 30 forskellige sorter. En anden særlig ting for Mezcal er måden den tilberedes på i processen for at blive klar til destilleringen – her laver man et jordbål hvor pinaen (agaveplanten uden bladene) brændes langsomt og her udvikler sukker og samtidig får den røgede smag.
Efter man har destilleret enten Tequila eller Mezcal, så vil man typisk aftappe den på flaske kort tid efter. Det skyldes især at fra man planter en agave til man har en flaske spiritus i hånden, går der min 6-7 år – så længe er planten om at vokse sig stor nok. Derfor vil man som producent typisk gerne have solgt varen for at få dækket sine omkostninger.
Den korte lagringstid betyder også, at man bedre kan smage det som Tequilaen er lavet af – den har ikke fået en masse træfad som giver spiritussen en lang række smagsnoter.
Man kan finde nogle Mezcal brands som tilføjer en orm i flasken, hvilket kan virke en smule mystisk på vores breddegrader – ideen er ormen kun lever af den blå agave plante, og ved at tilføje denne henviser man til at produktet er af høj kvalitet. Ormen kan i øvrigt spises skulle man ønske dette – så bør den ristes. Det er dog mest et marketingtrick, så ikke noget man bør gå efter når man er på jagt efter en god mexicansk spiritus.