
Skal du holde sommerferie hjemme? Det er vi mange der skal. Men selvom du ikke kan komme til sydens sol og strand kan du sagtens holde en fantastisk sommerferie i Danmark.
Se bare nogle af disse tips.
Book et sommerhus med vennerne
Find et lækkert sommerhus og book en uge, hvor du kan invitere nogle af dine venner eller veninder med. I kan sørge for at der er pool og masser af værelser – så er der plads til alle og I kan tage en dukkert når I har lyst.
Et stort sommerhus med pool giver simpelthen så mange muligheder for at holde en fed ferie. Og hvis du vælger at booke et sommerhus uden for skolernes sommerferie, så kan du ofte finde masser af ledige huse til en billig penge.
Arranger en sommerfest man husker
Tjek vejrudsigten og inviter dine venner og veninder hjem til dig – til en spontan sommerfest.
Du kan slippe for at lave mad ved at booke en pølsevogn til at komme og servere for dig. Sørg for masser af drikkevarer eller bed folk om at tage det med selv.
Tilbyd dem også at de kan overnatte på terrassen, i udhuset eller i et telt i haven. Så kan de feste til de går omkuld og du har masser af gæster, der kan hjælpe med oprydningen næste morgen.
Find lokale attraktioner
Hvor tit er du turist i dit eget nabolag? Hvor mange Københavnere har egentlig være på havnerundfart? Eller på Nationalmuseet?
Brug tjenester som Tripadvisor til at finde små lokale seværdigheder i dit lokalområde. Ofte er de meget billige (og måske endda helt gratis) og du vil med garanti opleve noget du aldrig havde troet du skulle se i din egen bu.
Lav et yogakursus
Hyr en yogainstruktør og inviter nogle af veninderne over til en hel dag, hvor I bliver undervist i at få kontrol over kroppen og sænke stressniveauet.
I kan også få en masse øvelser, som I selv kan lave derhjemme efterfølgende eller få hjælp til at komme i gang med meditation. Det kan være en virkelig spændende og inspirerende oplevelse at dykke lidt ned i det spirituelle.
Det er meget moderne og I har helt sikkert noget I vil kunne snakke om efterfølgende.
Tag til stranden
Det behøver ikke være høj sol og 30 grader for at du kan tage til stranden. Pak en lille madkurv og noget praktisk tøj – og så afsted.
Find et godt sted med læ eller hav evt. en lille parasol med, så I både kan få læ for solen men også blæst og en smule regn.
Vandet er faktisk ofte varmere når det regner – eller det føles i hvert fald sådan.